The Wellness Institute, USA og Danmark
The Wellness Institute er grundlagt af Diane Zimberoff i
1985 og ligger i nærheden af Seattle i staten Washington i USA’s nordvestligste hjørne.
Diane har arbejdet som psykolog og terapeut i 35år og er uddannet indenfor familieterapi, NLP og Gestaltterapi hos bl.a. Eric Berne og
Fritz Perls. Diane har udviklet den særlige Hjerte-Centrerede Hypnoterapi metode og har i de seneste 20 år undervist over 4000
terapeuter i USA, Mellem- og Sydamerika, Mellemøsten, Afrika og Asien.
The Wellness Institute underviser bla. terapeuter i Hjerte-Centreret
Hypnoterapi::
Hjerte-Centreret Hypnoterapi – en klient-centreret metode, der kombinerer traditionelle hypnose- og NLP teknikker med rensende følelsesmættet energetisk arbejde baseret på Gestalt- og behavioristiske terapiprincipper. Terapeuten coacher klienten som gennem kontakt til underbevidstheden og den indre stemme finder vej til fortrængte blokeringer og erindringer. Situationerne gennemleves og de tilknyttede kernefølelser bliver frigjort. Alle erfaringerne fra sind, krop og sjæl integreres til sidst i healingen.