Hvorfor bruge hypnose?

Der findes forskellige dybder af hypnose, den form jeg anvender, er en lettere trancetilstand, der får dig til at slappe af, så det bliver nemmere for dig, at få adgang til den viden og de svar du rummer i dig selv.

Fordi svarene kommer fra dig selv, oplever de fleste Aha-oplevelser - enten under sessionen eller efterfølgende. Ting begynder at falde på plads og du vil opleve en større følelse af personlig indsigt, ro, velvære og balance.

At forandre sig kan føles som "et arbejde" uanset, om det udspringer af et ønske om eller behov for forandring. Der er endnu ikke, så vidt jeg ved, opfundet hverken et quick-fix eller piller, der kan løse et menneskes store eller små udfordringer og/eller sorger. Men skulle man være på jagt efter et quick-fix, er hypnoterapi nok en af de terapiformer, der efter min erfaring og oplevelse, kommer tættest på.

At forandre sig kræver en indsats, villighed og lyst fra din side – at du investerer i dig selv og i dit liv. Til gengæld er personlig udvikling én af de få investeringer, hvor du kan være sikker på et afkast, i form af større livskvalitet og for manges vedkommende positive overraskelser og wow oplevelser.

Der er ingen tid at spilde, og ingen grund til at have det dårligt! Hvis du er nået hertil og læser dette.... Så er det NU, du skal ringe, sende en sms eller en e-mail! Og din forandring er allerede i gang.